Stine, Cand.psych.

Bestil tid hos Stine

“Jeg lægger vægt på, at terapien er et frirum, hvor du frit kan udforske og få sat ord på dine tanker og følelser”

Lad os sammen komme dine problemer til livs gennem terapi og psykologisk rådgivning. Når du kommer her hos mig, lægger jeg vægt på at skabe en tryg og tillidsfuld ramme, hvor der er plads til at vi taler om det, der fylder for dig.

Ofte kan dét at sætte ord på dine tanker og følelser over for et andet menneske, hjælpe dig til bedre at forstå og overskue de problematikker, der står i vejen for det liv, du gerne vil leve. Når vi sammen har fundet ud af, hvad det er der står i vejen, kan vi også finde ud af, hvordan vi ændrer på det.

Ikke to mennesker er ens, og for at du får mest muligt ud af vores samtaler, sørger jeg for, at dit forløb løbende bliver tilpasset dine behov og ønsker.

Om mig
Som klinisk psykolog har jeg særlig erfaring med:

  • Angst
  • Depression
  • Stress og arbejdsrelaterede emner
  • Selvværd
  • Pårørende til personer med psykisk eller alvorlig fysisk sygdom
  • Svære familierelationer
  • Livskriser og identitet
  • Følger efter hjernerystelse
  • Andre hjerne-relaterede emner
  • Coaching med fokus på personlige styrker

Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. Jeg arbejder som klinisk psykolog, fordi jeg elsker følelsen, når jeg kan mærke, at jeg har motiveret og hjulpet et menneske gennem terapi. Alle mennesker oplever svære perioder i deres liv. Når vi har det svært, kan det komme til at fylde hele vores hverdag og du kan opleve at fx angst, depression eller selvværd står i vejen for dig. Du kan få brug for hjælp til at komme videre, og det er her jeg kommer ind. Jeg brænder for at hjælpe dig tættere på det liv, som du gerne vil leve og kan bidrage med de redskaber, som du mangler i kampen.

Jeg har desuden særlig erfaring med livskriser og hvordan alvorlig sygdom påvirker familien, da jeg tidligere har arbejdet inden for det neuropsykologiske område. Jeg ved, hvor stor betydning det kan have, at du som pårørende har et sted, hvor der er plads til, at det handler om dig.

Terapeutisk Metode
Som klient hos mig, er du sikker på, at jeg altid finder den terapeutiske metode, som passer bedst til dig og dine problemer. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker om, hvilken terapeutisk metode, som du godt kunne tænke dig, at vi bruger. Hvis dette er tilfældet, så lad os tage en snak om det.

Jeg bruger blandt andet følgende terapeutiske metoder:

  • ACT – Acceptance and Commitment Therapy
    • Generelt har vi mennesker det bedst, når vi lever et værdibaseret liv. Jeg hjælper dig med at komme i kontakt med dine værdier og handle i overensstemmelse med dem
  • Kognitiv Adfærdsterapi
    • Her er fokus på dine tanker og adfærd – vi arbejder på at omstrukturere dine negative tankemønstre til nogle mere selvunderstøttende tanker, der gavner dig.
  • Compassion Fokuseret Terapi
    • Når livet er svært, har vi mennesker en tendens til at være ekstra hårde ved os selv – og det er der ingen grund til – når vi arbejder compassion fokuseret, arbejder vi med selvmedfølelse og selvomsorg

Jeg arbejder primært inden for disse tilgange, fordi jeg oplever, at det giver mening for mine klienter.

Som noget nyt tilbyder jeg også coaching forløb, for dig der har brug for et skub i din rigtige retning fx i relation til dit arbejdsliv. Vi har mulighed for at lave en personlighedstest, der viser, hvad der giver dig energi og hvad der dræner dig for energi. Herefter kan jeg coache dig på, hvordan du tilpasser dit liv, så du får flere af de aktiviteter, der rent faktisk giver dig noget.

Ifølge sundhedsstyrelsen lider ca. 20% af den danske, voksne befolkning af kroniske smerter. Det svarer til ca. 825.000 personer. De fleste har en diagnose eller lignende, der kan forklare smerterne og symptombilledet. Der er dog også mange, hvor smerterne/symptomerne ikke kan tilskrives en årsag eller veldefineret diagnose. I disse tilfælde kan der være tale om en funktionel lidelse, hvor de fysiske symptomer (eller bekymringer om dem) påvirker én i så høj grad, at det går ud over ens funktionsniveau i dagligdagen. Det vurderes, at ca. 300.000 danskere lider af en funktionel lidelse.

Udover kroniske smerter og funktionelle lidelser, er der en tredje kategori af smertetilstande, nemlig de psykosomatiske smerter. Psykosomatiske smerter har i høj grad psykologiske og sociale årsager fremfor fysiske. Vi ser ofte denne type smerter ved for eksempel angst og depression.

Behandling

I mange år, har smertestillende medicin været den gængse behandlingsform i forhold til kroniske smerter. Nyere forskning viser dog, at det i mange tilfælde er bedre også at implementere nonfarmakologiske tiltag – især psykologisk intervention og fysisk træning – da disse tiltag har vist sig at bidrage positivt til smertepatienternes fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau.

Kognitiv adfærdsterapi (herunder ACT, Acceptance and Commitment Therapy) anbefales til kroniske smerter og funktionelle lidelser, mens ISTDP har vist sig at være effektiv til de mere psykosomatiske smerter. Hos Acindria tilbyder vi begge former for terapi.

Konsekvenser når man har en krop, der ”larmer”

Mange smertepatienter oplever nedsat livskvalitet, problemer i sociale sammenhænge (familie, venner og kolleger) samt vanskeligheder på f.eks. studie- og arbejdsfronten. Vi ved, at det sjældent kun er de konkrete smerter, der er årsagen til ovennævnte udfordringer. Ofte har smerterne nemlig psykologiske følgevirkninger såsom hukommelses- og koncentrationsbesvær, øget trætbarhed, manglende lyst/interesse i ting man plejede at kunne lide, isolationstendens, kortere lunte mm. Disse ting påvirker ofte ens trivsel og funktionsniveau i negativ retning. Det er derfor vigtigt at supplere den medicinske behandling med samtaleterapi, så man kan arbejde med disse psykologiske følgevirkninger, og ikke kun smerten/symptomerne i sig selv.

Erhvervet hjerneskade rammer pludseligt og ofte ændres personens liv fra den ene dag til den anden. Som pårørende til en person med hjerneskade bliver ens liv ofte på samme måde vendt op og ned. Det kan være svært at rumme de følelser, der opstår, da man kan opleve, at man skal fremstå stærk over for den ramte, som kæmper en kamp i genoptræningen. Nogle af de samme ting er på spil, hvis ens pårørende får diagnosticeret en kronisk sygdom. Det kan føles som om, at de planer og drømme man havde for sit liv, bliver taget fra én. Måske får man en helt ny rolle i familien og det kan være, at man skal tage sig af ting, som ens kære har gjort tidligere. Relationen til den ramte kan ændres markant og det kan være svært at forholde sig til, at den person man kendte, ikke længere er den samme. Det kan være godt at få talt ud om disse følelser, da man kun ved at passe på sig selv, kan være der for den ramte.

Ved hjerneskade og andre kroniske sygdomme går man igennem forskellige faser. I den første akutte fase, er der mange nye ting at forholde sig til, og man tænker måske mere på den ramte, end på sig selv. Efterfølgende kommer der måske en fase med genoptræning, hvor den ramte kæmper for at komme op på et niveau som før skaden. Senere kommer der en erkendelsesfase, hvor det kommer til at handle om accept af situationen, som måske aldrig bliver den samme som før. Det er samtidig en omstillingsproces, hvor man skal forholde sig til en ny tilværelse og måske kan man være i tvivl om det er en situation man kan leve med. I alle disse faser, vil både den ramte og den pårørende opleve en masse forskellige følelser og tvivl, som det kan være svære at snakke sammen om. Man kan blive så overvældet af de mange forskellige følelser, at man har brug for hjælp til at finde frem til, hvordan man egentlig har det.

Hos Acindria tilbyder jeg samtaler til pårørende til personer med hjerneskade eller anden kronisk sygdom. Med min erfaring inden for hjerneskadeområdet, har jeg kendskab til de svære følelser, der er forbundet med at være pårørende til en person med hjerneskade. Min viden om de fysiske, kognitive og sociale vanskeligheder, der ofte er forbundet med hjerneskade, kan give pårørende en bedre forståelse for den ramte og hvordan de skal forholde sig til personen. Derudover kan jeg gennem terapi og psykologisk rådgivning hjælpe pårørende igennem den krise de befinder sig i. Jeg har desuden viden om demens og andre neurodegenerative lidelser.

I Danmark rammes ca. 35000 mennesker årligt af hjernerystelse. De fleste kommer sig hurtigt, men op til 15 % oplever stadig efter 3 måneder symptomer som hovedpine, træthed, svimmelhed, koncentrationsbesvær og tristhed. Der er risiko for, at disse 15 % udvikler langvarig funktionsnedsættelse, der kan have stor betydning for deres fremtid.  Forskningen tyder på, at både biologiske, psykologiske og sociale faktorer har betydning for udvikling af langvarige symptomer efter hjernerystelse. Det er muligt at reducere risikoen for funktionsnedsættelse ved tidlig behandling. Blandt andet kan psykoeducation og rådgivning tidligt i forløbet hjælpe. Derudover anbefales kognitiv adfærdsterapi til personer med vedvarende symptomer. Mange personer med hjernerystelse oplever, at de er alene og det kan være svært at forstå, hvorfor man er blandt dem, der har fået langvarige symptomer, mens andre kommer sig efter få dage eller uger. Når man slår hovedet, kan andre som regel ikke se, at man er syg. Men ved symptomer, der har så stor indflydelse på ens liv, kan det være rigtig hårdt at være ramt af en usynlig diagnose, da det kan blive nødvendigt enten at forklare om og om igen, at man ikke er på toppen, eller at lade som om, at det hele er fint.

Hos Acindria tilbyder jeg rådgivning, vejledning og terapi til personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Samtalerne vil bestå af psykoedukation om de biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der har betydning. Derudover vil jeg lytte til din følelsesmæssige oplevelse forbundet med tilstanden, herunder hvordan det påvirker din hverdag og dit liv.

Ved hjælp af neuropsykologiske tests er det muligt at undersøge og vurdere det kognitive funktionsniveau. Gennem en række test kan man undersøge forskellige funktioner som hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuelle funktioner, oplevelse af rum og retning samt evne til planlægning og problemløsning. Disse funktioner er vigtige for at fungere i hverdagen. Efter en hjernerystelse, hjerneskade eller ved demens kan man opleve kognitive vanskeligheder. Gennem en neuropsykologisk testning kan man opnå viden om, hvordan de kognitive funktioner er påvirkede. At få lavet en test, som giver viden om det kognitive funktionsniveau, kan medføre indre ro, fordi det giver et konkret resultat at forholde sig til. Hvis man ikke ved, i hvilken grad funktionerne er ramt, kan det medføre en stresstilstand, som i sig selv har en negativ virkning på de kognitive funktioner. En neuropsykologisk test kan synliggøre vanskeligheder, men også styrker, som er mindst lige så vigtige at få synliggjort. Ved at kende en persons individuelle styrker, bliver det muligt at finde kompenserende strategier, der kan afhjælpe de specifikke vanskeligheder, der opleves.