Vibecke, Cand.psych.

“Ved på en nysgerrig og anerkendende måde at udforske sin egen selvforståelse og de relationer man indgår i  bliver nye muligheder og ressourcer synlige.”

Jeg er privatpraktiserende psykolog og har til huse i skønne lokaler i Aarhus Centrum. Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og afslappet stemning i terapien, så vi får en god ramme til at arbejde med dét, der er svært.

Behandling: Jeg tilbyder samtaler til unge og voksne, der oplever følelsesmæssige, tankemæssige og/eller kropslige udfordringer på grund af angst, depression, stress, krise eller traume. Det kan også være, at du oplever udfordringer selvom der ikke ligger en diagnose eller lidelse til grund – og at du gerne vil blive klogere på dig selv og dine reaktioner. Uanset udgangspunktet, er du meget velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan undersøge dét, du tumler med – og skabe de forandringer, du har brug for.

Jeg er meget inspireret af den kognitive tilgang – især terapiformen ACT (Acceptance and Commitment Therapy) som jeg bruger i mit daglige arbejde. ACT tager i høj grad udgangspunkt i vores værdier samt de barrierer, der forhindrer os i at leve det liv, vi ønsker. Værdier er en slags ’pejlemærker’ for hvordan vi gerne vil være som menneske og hvad vi vil med vores liv. Barrierer kan f.eks. være svære/ubehagelige tanker, følelser og/eller kropslige fornemmelser.

I stedet for at fokusere på om en tanke, følelse eller kropslig fornemmelse er god/dårlig, som vi mennesker ofte gør, kan vi i stedet undersøge om den bringer dig tættere på det liv du gerne vil leve, eller trækker dig væk fra dét, der er værdifuldt. Hvis den hjælper dig med at leve et værdibaseret liv, er det rigtig godt, og så sørger vi for at bakke op om strategien. Hvis den derimod er en hindring for dig i forhold til at gøre de ting, du gerne vil, så kan vi sammen se på, hvilke skridt du kan tage for at komme nærmere dine værdier. ACT er således en handleorienteret tilgang, hvor der ofte vil være øvelser/overvejelser, der specifikt er rettet mod dine værdier og barrierer, imellem sessionerne.

 Om mig: Jeg er uddannet fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet i 2012. I løbet af studiet var jeg især optaget af angst og behandling heraf, sexologiske og relationelle problemer samt traumer. Jeg finder stadig disse felter utroligt interessante, og sætter stor pris på at arbejde med dem i min praksis.

I årene efter studiet valgte jeg at arbejde med forskellige målgrupper og problemstillinger for at tilegne mig en bred viden og erfaring indenfor klinisk psykologarbejde. Jeg har således arbejdet med unge og voksne i forskellige sammenhænge. Bl.a. med PTSD-patienter i psykiatrien, med ledige borgere i kommunalt regi og med angstpatienter samt patienter med funktionelle lidelser på Aarhus Universitetshospital. Derudover har jeg arbejdet med individuelle, relationelle og seksuelle vanskeligheder på en sexologisk klinik samt et center for voksne, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen.

I dag bruger jeg denne brede ’vifte’ af viden og erfaring til at hjælpe mine klienter med at skabe forandring på de områder, de ønsker.

Kroniske smerter, funktionelle lidelser og psykosomatiske lidelser

Ifølge Sundhedsstyrelsen lider ca. 20% af den danske, voksne befolkning af kroniske smerter. Det svarer til ca. 825.000 personer.

De fleste har en diagnose eller lignende, der kan forklare smerterne og symptombilledet. Der er dog også mange, hvor smerterne/symptomerne ikke kan tilskrives en årsag eller veldefineret diagnose. I disse tilfælde kan der være tale om en funktionel lidelse, hvor de fysiske symptomer (eller bekymringer om dem) påvirker én i så høj grad, at det går ud over ens funktionsniveau i dagligdagen. Det vurderes, at ca. 300.000 danskere lider af en funktionel lidelse.

Udover kroniske smerter og funktionelle lidelser, er der en tredje kategori af smertetilstande, nemlig de psykosomatiske smerter. Psykosomatiske smerter har i høj grad psykologiske og sociale årsager fremfor fysiske. Vi ser ofte denne type smerter ved for eksempel angst og depression.

Behandling

I mange år har smertestillende medicin været den gængse behandlingsform i forhold til kroniske smerter. Nyere forskning viser dog, at det i mange tilfælde er bedre også at implementere nonfarmakologiske tiltag – især psykologisk intervention og fysisk træning – da disse tiltag har vist sig at bidrage positivt til smertepatienters fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau.

Kognitiv adfærdsterapi (herunder ACT, Acceptance and Commitment Therapy) anbefales til kroniske smerter og funktionelle lidelser, medens ISTDP har vist sig at være effektiv til de mere psykosomatiske smerter. Hos Acindria tilbyder vi begge former for terapi. 

Konsekvenser når man har en krop, der ’larmer’

Mange smertepatienter oplever nedsat livskvalitet, problemer i sociale sammenhænge (familie, venner og kolleger) samt vanskeligheder på eksempelvis studie- og arbejdsfronten. Vi ved, at det sjældent kun er de konkrete smerter, der er årsagen til ovennævnte udfordringer. Ofte har smerterne nemlig psykologiske følgevirkninger såsom hukommelses- og koncentrationsbesvær, øget trætbarhed, manglende lyst/interesse i ting man plejede at kunne lide, isolationstendens, ’kortere lunte’ mm. Disse ting påvirker ofte ens trivsel og funktionsniveau i negativ retning. Det er derfor vigtigt at supplere den medicinske behandling med samtaleterapi, så man kan arbejde med disse psykologiske følgevirkninger, og ikke kun smerten/symptomerne i sig selv.

Vores tilbud

Det er meget individuelt om/hvordan man bliver ’ramt’, så det vil altid være med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, at vi tilrettelægger behandlingen.

Her i klinikken kan vi være behjælpelige med psykologisk intervention, blandt andet i form af:

  • Kognitiv adfærdsterapi (herunder ACT), som har vist sig at have god effekt ift. kroniske smerter, og som er den behandlingstilgang Sundhedsstyrelsen anbefaler
  • ISTDP-behandling ved de psykosomatiske smertetilstande
  • Psykoedukation (en slags undervisning i den konkrete problemstilling)
  • Sygdomsmestring
  • Arbejde med somatisering (dvs. undgå at psykosocial belastning kommer til udtryk kropsligt)
  • Fokus på søvnforbedring
  • Opmærksomhed på evt. depression, angst og andre psykiske lidelser, der desværre ofte opstår (eller forstærkes) ved kroniske smerter

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på de tanker, man har om sig selv og sin situation – og den måde de påvirker vores handlemønstre. Mange personer med kroniske smertetilstande og funktionelle lidelser har udviklet uhensigtsmæssige tanker om sig selv og deres sygdom. Nogle tænker fx, at kroppen er skrøbelig og undgår at ’bruge’ den. Andre tænker, at de mange fysiske symptomer er helt uforudsigelige og ikke kan kontrolleres og at det derfor er bedst/tryggest at begrænse sine aktiviteter. Disse tanker og (manglende) handlinger virker ofte forværrende på smertetilstanden, og de påvirker evnen til at håndtere de fysiske symptomer på en hensigtsmæssig måde.

Gennem kognitiv adfærdsterapi får man blandt andet metoder til at bryde disse tanke- og handlemønstre, og man lærer gradvist at tænke og handle anderledes.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy)

ACT er en nyere form for kognitiv adfærdsterapi, der har vist rigtig gode resultater i forhold til for eksempel kroniske smertetilstande men også angst og depression. I ACT arbejder man med at blive bedre til at tackle sygdom og livsproblemer ved at fokusere på de ting, man kan ændre og kontrollere, frem for alt det, man ikke har kontrol over. I terapien er der fokus på at øge opmærksomheden på værdier og styre den enkeltes handling mod at leve det liv, hun eller han værdsætter.

Personer med kroniske smerter eller funktionelle lidelser vil ikke nødvendigvis opleve færre smerter, når de kommer i behandling, men det er vores erfaring, at mange kan blive bedre til at acceptere og håndtere deres situation, så de trods smerter kan leve et værdibaseret liv.

Hvis der er tale om psykosomatiske smerter, der udspringer af psykologiske årsager, kan smerterne dog aftage i væsentlig grad eller endda forsvinde, med den rette psykologiske intervention. Her tilbyder vi i Acindria ISTDP-behandling, der i højere og højere grad anvendes til behandling af psykosomatiske smerter rundt om i verden. 

Psykosomatisk betingede smerter og medicinsk uforklarlige symptomer

Nogle gange er smerter psykosomatiske i deres oprindelse. Hvis man efter en grundig udredning i sundhedssystemet ikke kan finde nogle fysiske årsager til smerterne, kan der være en chance for, at de psykosomatisk forårsaget. Dette sker oftere, end man måske forestiller sig. Det er faktisk ved hver tredje henvendelse i almen lægepraksis, at man ikke kan finde en fysisk årsag til patientens symptomer. Andre smerter og sygdomme har fysiske årsager i kroppen, men kan forværres af psykosomatiske årsager. Man ved f.eks., at astma ofte kan forværres af psykiske årsager.

Disse symptomer kan ofte hænge sammen med, at man har det svært med sine følelser. Hvis man som barn lærer, at visse følelser ikke er acceptable for ens omgivelser, så vil disse følelser begynde at kunne volde én problemer. For et barn er der ikke noget vigtigere end at bevare et godt forhold til sine forældre, og hvis man bliver afvist hver gang man bliver vred eller ked af det, så vil disse følelser hurtigt blive opfattet som noget, der truer den gode relation med forælderen. De vil derfor blive opfattet som farlige, og de vil blive knyttet til angst.

Denne angst for egne følelser vil man som oftest tage med sig i sit voksne liv, hvor man f.eks. kan blive meget konfliktsky og blive meget utilpas, hvis der er nogen, der overskrider ens grænser. Angsten for egne følelser kan også give en række fysiske symptomer.

Fysiske symptomer fremprovokeret af angst

Angst kan give anledning til smerter mange steder i kroppen, som kommer som følge af anspændthed i muskulaturen. Det kan være smerter i bryst, nakke, ryg, ben og i maven. Derudover kan spændingshovedpine være et resultat af angst og anspændthed, og det samme kan kramper forskellige steder i kroppen. Fibromyalgi kan også forværres betragteligt af anspændthed som følge af angst. Dette sker, når angsten kanaliseres over i det såkaldte sympatiske nervesystem.

Derudover kan astma, irritabel tyktarm, smerter i tarmene og migræne også nogle gange være psykosomatisk betinget eller forværres af angst. Dette sker, når angsten går i det såkaldte parasympatiske nervesystem. Når angsten kanaliseres over i dette nervesystem kan det også give anledning til svimmelhed og koncentrationsbesvær. Det kan yderligere give problemer med sanserne, hvor man kan få tunnelsyn eller sløret syn, eller man kan få problemer med hørelsen.

ISTDP og psykosomatiske symptomer

I intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) kan man lave en følelsesfokuseret udredning for at finde ud af, om ens fysiske symptomer har en psykosomatisk komponent. Man vil undersøge symptomernes sammenhæng med følelsesmæssig aktivering. Hvis der er en sammenhæng, vil man foretage behandling med det sigte, at gøre patienten tryg ved sine følelser, således de ikke længere giver anledning til angst og de dertilhørende fysiske symptomer.