Stine, Cand.psych.

Bestil tid hos Stine

“Jeg lægger vægt på at terapien er et frirum, hvor du frit kan udforske og få sat ord på dine tanker og følelser”

Jeg tilbyder terapi og psykologisk rådgivning til unge og voksne i Acindrias skønne lokaler i Aarhus Centrum. Med dig som klient i fokus, lægger jeg vægt på, at vi i fællesskab finder frem til, hvad det er, der fylder for dig. Jeg skaber trygge og tillidsfulde rammer, hvor der er plads til at snakke om og arbejde med det, der er svært. Ofte kan dét at sætte ord på dine tanker og følelser over for et andet menneske, hjælpe dig til bedre at forstå og overskue de problematikker, der står i vejen for det liv, du gerne vil leve.

Om mig
Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2018. Under min uddannelse fordybede jeg mig i neuropsykologien, hvor jeg har tilegnet mig en stor viden om hjernen og samspillet mellem biologiske og psykologiske processer.

Jeg har primært beskæftiget mig med hjerneskadeområdet, som jeg har arbejdet med på flere forskellige niveauer. Fra de biologiske og fysiske aspekter som skadens placering i hjernen, til de mere psykologiske og sociale aspekter, som hvordan det påvirker ens identitet og sociale relationer at få og leve med hjerneskade. Jeg har bred erfaring med udredning og testning af kognitive funktioner.  Desuden har jeg arbejdet med pårørende til personer med hjerneskade, hvilket har givet mig et indblik i, hvordan alvorlig sygdom påvirker familien. Som frivillig psykolog i Gallo Kriserådgivning har jeg udviklet en større interesse og erfaring med det terapeutiske arbejde som psykolog.

Jeg modtager løbende supervision og holder mig opdateret inden for ny forskning og litteratur for at opretholde et højt fagligt niveau.

Terapeutisk Metode
Jeg arbejder ikke ud fra nogen bestemt terapeutisk metode, men tilpasser fremgangsmåden ud fra dig som person og hvad du ønsker at arbejde med. Jeg er nysgerrig på din unikke situation og hvordan tidligere og nuværende oplevelser, erfaringer og relationer har indflydelse på din problemstilling. Jeg interesserer mig for samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer og arbejder således ud fra en helhedsorienteret forståelse af mennesket.

Min neuropsykologiske baggrund har givet mig viden og forståelse for det biologiske fundament for udvikling, adfærd og læring. Desuden kan min viden om de biologiske processer relateret til for eksempel kroniske smerter, hjerneskade, hjernerystelse, stress, depression eller angst bidrage til en større forståelse af din situation.

Jeg er i mit terapeutiske arbejde primært inspireret af de kognitive tilgange (fx Kognitiv adfærdsterapi og ACT), men henter også inspiration fra psykodynamiske tilgange (ISTDP).

Ifølge sundhedsstyrelsen lider ca. 20% af den danske, voksne befolkning af kroniske smerter. Det svarer til ca. 825.000 personer. De fleste har en diagnose eller lignende, der kan forklare smerterne og symptombilledet. Der er dog også mange, hvor smerterne/symptomerne ikke kan tilskrives en årsag eller veldefineret diagnose. I disse tilfælde kan der være tale om en funktionel lidelse, hvor de fysiske symptomer (eller bekymringer om dem) påvirker én i så høj grad, at det går ud over ens funktionsniveau i dagligdagen. Det vurderes, at ca. 300.000 danskere lider af en funktionel lidelse.

Udover kroniske smerter og funktionelle lidelser, er der en tredje kategori af smertetilstande, nemlig de psykosomatiske smerter. Psykosomatiske smerter har i høj grad psykologiske og sociale årsager fremfor fysiske. Vi ser ofte denne type smerter ved for eksempel angst og depression.

Behandling

I mange år, har smertestillende medicin været den gængse behandlingsform i forhold til kroniske smerter. Nyere forskning viser dog, at det i mange tilfælde er bedre også at implementere nonfarmakologiske tiltag – især psykologisk intervention og fysisk træning – da disse tiltag har vist sig at bidrage positivt til smertepatienternes fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau.

Kognitiv adfærdsterapi (herunder ACT, Acceptance and Commitment Therapy) anbefales til kroniske smerter og funktionelle lidelser, mens ISTDP har vist sig at være effektiv til de mere psykosomatiske smerter. Hos Acindria tilbyder vi begge former for terapi.

Konsekvenser når man har en krop, der ”larmer”

Mange smertepatienter oplever nedsat livskvalitet, problemer i sociale sammenhænge (familie, venner og kolleger) samt vanskeligheder på f.eks. studie- og arbejdsfronten. Vi ved, at det sjældent kun er de konkrete smerter, der er årsagen til ovennævnte udfordringer. Ofte har smerterne nemlig psykologiske følgevirkninger såsom hukommelses- og koncentrationsbesvær, øget trætbarhed, manglende lyst/interesse i ting man plejede at kunne lide, isolationstendens, kortere lunte mm. Disse ting påvirker ofte ens trivsel og funktionsniveau i negativ retning. Det er derfor vigtigt at supplere den medicinske behandling med samtaleterapi, så man kan arbejde med disse psykologiske følgevirkninger, og ikke kun smerten/symptomerne i sig selv.

Erhvervet hjerneskade rammer pludseligt og ofte ændres personens liv fra den ene dag til den anden. Som pårørende til en person med hjerneskade bliver ens liv ofte på samme måde vendt op og ned. Det kan være svært at rumme de følelser, der opstår, da man kan opleve, at man skal fremstå stærk over for den ramte, som kæmper en kamp i genoptræningen. Nogle af de samme ting er på spil, hvis ens pårørende får diagnosticeret en kronisk sygdom. Det kan føles som om, at de planer og drømme man havde for sit liv, bliver taget fra én. Måske får man en helt ny rolle i familien og det kan være, at man skal tage sig af ting, som ens kære har gjort tidligere. Relationen til den ramte kan ændres markant og det kan være svært at forholde sig til, at den person man kendte, ikke længere er den samme. Det kan være godt at få talt ud om disse følelser, da man kun ved at passe på sig selv, kan være der for den ramte.

Ved hjerneskade og andre kroniske sygdomme går man igennem forskellige faser. I den første akutte fase, er der mange nye ting at forholde sig til, og man tænker måske mere på den ramte, end på sig selv. Efterfølgende kommer der måske en fase med genoptræning, hvor den ramte kæmper for at komme op på et niveau som før skaden. Senere kommer der en erkendelsesfase, hvor det kommer til at handle om accept af situationen, som måske aldrig bliver den samme som før. Det er samtidig en omstillingsproces, hvor man skal forholde sig til en ny tilværelse og måske kan man være i tvivl om det er en situation man kan leve med. I alle disse faser, vil både den ramte og den pårørende opleve en masse forskellige følelser og tvivl, som det kan være svære at snakke sammen om. Man kan blive så overvældet af de mange forskellige følelser, at man har brug for hjælp til at finde frem til, hvordan man egentlig har det.

Hos Acindria tilbyder jeg samtaler til pårørende til personer med hjerneskade eller anden kronisk sygdom. Med min erfaring inden for hjerneskadeområdet, har jeg kendskab til de svære følelser, der er forbundet med at være pårørende til en person med hjerneskade. Min viden om de fysiske, kognitive og sociale vanskeligheder, der ofte er forbundet med hjerneskade, kan give pårørende en bedre forståelse for den ramte og hvordan de skal forholde sig til personen. Derudover kan jeg gennem terapi og psykologisk rådgivning hjælpe pårørende igennem den krise de befinder sig i. Jeg har desuden viden om demens og andre neurodegenerative lidelser.

I Danmark rammes ca. 35000 mennesker årligt af hjernerystelse. De fleste kommer sig hurtigt, men op til 15 % oplever stadig efter 3 måneder symptomer som hovedpine, træthed, svimmelhed, koncentrationsbesvær og tristhed. Der er risiko for, at disse 15 % udvikler langvarig funktionsnedsættelse, der kan have stor betydning for deres fremtid.  Forskningen tyder på, at både biologiske, psykologiske og sociale faktorer har betydning for udvikling af langvarige symptomer efter hjernerystelse. Det er muligt at reducere risikoen for funktionsnedsættelse ved tidlig behandling. Blandt andet kan psykoeducation og rådgivning tidligt i forløbet hjælpe. Derudover anbefales kognitiv adfærdsterapi til personer med vedvarende symptomer. Mange personer med hjernerystelse oplever, at de er alene og det kan være svært at forstå, hvorfor man er blandt dem, der har fået langvarige symptomer, mens andre kommer sig efter få dage eller uger. Når man slår hovedet, kan andre som regel ikke se, at man er syg. Men ved symptomer, der har så stor indflydelse på ens liv, kan det være rigtig hårdt at være ramt af en usynlig diagnose, da det kan blive nødvendigt enten at forklare om og om igen, at man ikke er på toppen, eller at lade som om, at det hele er fint.

Hos Acindria tilbyder jeg rådgivning, vejledning og terapi til personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Samtalerne vil bestå af psykoedukation om de biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der har betydning. Derudover vil jeg lytte til din følelsesmæssige oplevelse forbundet med tilstanden, herunder hvordan det påvirker din hverdag og dit liv.

Ved hjælp af neuropsykologiske tests er det muligt at undersøge og vurdere det kognitive funktionsniveau. Gennem en række test kan man undersøge forskellige funktioner som hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuelle funktioner, oplevelse af rum og retning samt evne til planlægning og problemløsning. Disse funktioner er vigtige for at fungere i hverdagen. Efter en hjernerystelse, hjerneskade eller ved demens kan man opleve kognitive vanskeligheder. Gennem en neuropsykologisk testning kan man opnå viden om, hvordan de kognitive funktioner er påvirkede. At få lavet en test, som giver viden om det kognitive funktionsniveau, kan medføre indre ro, fordi det giver et konkret resultat at forholde sig til. Hvis man ikke ved, i hvilken grad funktionerne er ramt, kan det medføre en stresstilstand, som i sig selv har en negativ virkning på de kognitive funktioner. En neuropsykologisk test kan synliggøre vanskeligheder, men også styrker, som er mindst lige så vigtige at få synliggjort. Ved at kende en persons individuelle styrker, bliver det muligt at finde kompenserende strategier, der kan afhjælpe de specifikke vanskeligheder, der opleves.