Jette, Aut.cand.psych., hjerneforsker, CEO

“Med dialogen i centrum og respekt for forskelle er vi omhyggelige og ærlige, i måden vi kommunikerer med hinanden og vores omverden.”

Jeg er chefpsykolog hos Acindria ApS, hvor vi yder både erhvervs psykologisk rådgivning og klinisk behandling indenfor forskellige sygdomme. Jeg er autoriseret psykolog med mere end 25 års erfaring indenfor det kliniske og det erhvervs- og organisationspsykologiske område. Jeg har min uddannelse fra Aarhus Universitet (1994) og fra J.F.Kennedy University, CA. (1992) samt har en tidligere international handels- og økonomi uddannelse.

Metoder: Grundlæggende har jeg en systemisk anerkendende tilgang til klienter og til verden. Jeg sætter mig ikke til dommer over, hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte på det personlige niveau. Mit fokus er at arbejde med udvikling af positiv energi samt skabe positiv forandring og balance på alle niveauer biologisk, psykologisk, psykosocialt og organisatorisk. Jeg tager altid udgangspunkt i det som giver mening for den enkelte og inddrager de metoder, som er hensigtsmæssige i en given situation. Jeg arbejder både systemisk, kognitivt og oplevelsesorienteret med metoder indenfor de enkelte retninger.

Behandling: I klinikken hos Acindria arbejder jeg med mennesker med alvorlig sygdom, traumer, ulykker, kriser såvel som personlig udvikling. Mit speciale er at arbejde med forskellige former for stress både i privatlivet og i arbejdslivet. Jeg tilbyder med andre ord både klinisk behandling såvel som arbejdspsykologisk og organisatorisk rådgivning og bevæger mig gerne på linjen mellem det private og det professionelle, samt den indflydelse som de to områder har på hinanden. Det er mit speciale at arbejde på denne linje.

Forskning: Innovation på forskellige områder er helt centralt for mig. I hele min karriere har jeg interesseret mig for at forstå hvordan vores hjerne fungerer, samt på hvilken måde forskellige hjernesygdomme kan opstå og i den forbindelse få en forståelse for, hvilken rolle forskellige former for stress spiller i den sammenhæng. Jeg har derfor ved siden af mit arbejde i Acindria de sidste ca. 15 år – bl.a. i vores datterselskab Meta-IQ – været med til at udvikle nytænkning og udøve forskning indenfor feltet hjernesygdomme.

Jeg tilbyder relevante kurser og gruppeforløb indenfor stress behandling.

Jeg står til rådighed for yderligere informationer og spørgsmål og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig.

Slå automatpiloten fra og observer det, der opstår, undersøg det og vær med det – med en holdning præget af åbenhed, nysgerrighed, venlighed og accept.

Mindfulness hos Acindria:

Hos Acindria er der forskellige muligheder for at lære om og arbejde med mindfulness. Aut. psykolog Jette Goller Kloth Nieland tilbyder mindfulness-træning for både privatpersoner og erhvervsfolk. Det kan være via kurser, i meditationsgrupper og på individuelt niveau. Kontakt Jette via mail jgkn@acindria.com eller via telefon 20737079 på alle hverdage bedst i vores telefontid mellem kl. 12 og 13.

Der er mulighed for at praktisere mindfulness ude i naturen samt ligeledes kombineret med ”Skovbadning”. I Japan har man dette begreb. Det betyder at indtage skovens atmosfære for at øge sit velbefindende. Undersøgelser viser, at det at tilbringe tid i naturen sænker vores blodtryk, reducerer produktionen af stresshormoner og styrker immunsystemet. Jette vil i den forbindelse arbejde med hvad hun kalder mindfulness i praksis.

Hvad er mindfulness?

Mindfulness refererer til en tilstand af at være opmærksomt til stede i nuet – med åbenhed, nysgerrighed og accept af det, som er. Mindfulness praktiseres gennem nærværs og meditationstræning.

Når man er mindful er man opmærksom på det, der foregår i bevidsthedsfeltet fra øjeblik til øjeblik. Dvs. at man observerer strømmen af bl.a. tanker, følelser, impulser og sansemæssige indtryk som de kommer og går. Normalt er vi ikke specielt opmærksomme på det, som sker i vores bevidsthedsfelt. Det sker bare, og så har vi en tendens til blot automatisk reagere på det, der dukker op, når det dukker op – dvs. fx at dømme, vurdere, handle på og måske endda bekæmpe det. På denne måde kan vi ofte få oplevelsen af, at det er disse ting, der styrer os og den måde vi agerer og har det på.

Når man praktiserer mindfulness, træner man sig i at slå denne ”automatpilot” for reaktion fra, og blot observere det, der opstår, undersøge det og være med det – med en holdning præget af åbenhed, nysgerrighed, venlighed og accept.

På denne måde arbejder man sig med mindfulness hen imod en større kapacitet for at kunne være i et ”værens-modus” – altså der hvor vi bare ”er”, frem for altid at bevæge os i et ”handle-modus” – der hvor vi konstant handler, bedømmer og er på vej.

Hvorfor mindfulness?

Ved at arbejde med evnen til at ”være” fra et observerende, ikke-dømmende og ikke-handlende perspektiv til det, vi oplever, får vi mulighed for at optræne en form for psykologisk fleksibilitet, som har mange gavnlige effekter i forhold til vores sind og vores trivsel.

Megen forskning igennem de sidste 10-12 år peger på, at praktiseringen af mindfulness kan modvirke symptomer på bl.a. stress, angst og depression. Faktisk er der efterhånden solid evidens for det som et ligeværdigt, og i nogle tilfælde bedre, redskab sammenlignet med medicin i behandlingen af disse lidelser. Desuden kan mindfulness fungere som en effektiv forebyggende og trivselsfremmende indsats.

De specifikke gevinster, man, ud over symptombehandling, kan se ved praktiseringen af mindfulness er bl.a.:

  • En højere grad af indre ro og overskud
  • Forbedret koncentrationsevne
  • Få rummelighed
  • Højere grad af selvaccept
  • Forbedret impulskontrol
  • Et mere nuanceret og fleksibelt forhold til tanker
  • Mindre grad af tankekaos
  • Bedre søvn
  • Højere tolerancetærskel for ubehag (fysisk, følelsesmæssigt, e.g.)
  • Bedre kontakt mellem krop og sind
  • Bedre evne til at være nærværende
  • Mere glæde i hverdagen

MINDFULNESS – IN ACTION

Mindfulness som aktivt redskab til at opbygge selvværd og opnå lykke.

Mindfulness forbindes ofte med en stillesiddende meditationspraksis, hvor hovedformålet bliver at opnå indre ro og nærvær. Men mindfulness kan meget mere end det. Hos Acindria bruger vi mindfulness som et aktivt redskab til at opbygge personlige ressourcer og selvværd. Mindfulness kan bruges til at mærke sig selv. Dette gøres ved at observere tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Via en sådan observation kan man få viden om, hvad der skaber personlig lykke og mening i livet, og hvad der modsat stresser og belaster. Denne viden kan bruges som pejlemærke for, hvornår det er på tide at yde omsorg for sig selv, hvornår man skal sige fra, og hvornår man skal sige til. Mindfulness kan således bruges til mere end at skabe indre ro og nærvær. Mindfulness kan skabe føling med, hvem man er og samtidig bruges som et aktivt redskab til at ”udleve den person man er.”

Vi kalder dette: Aktiv mindfulness

Gruppestørrelse og pris:

Deltagerantal vil være fra 4-8 personer. Prisen er 330,- kr. pr. time for 8 x 2 timer ugentligt og strækker sig dermed over ca. 2 mdr. Kurset foregår i Acindrias lokaler Fredensgade 9, 8000 Aarhus C.

Foregår på tirsdage kl. 17.00-19.00. Behandlende psykolog: Aut. psykolog Jette G. K. Nieland.

Kurser for stressramte både for privatpersoner og for erhverv

4 x 2 timer ugentligt eller som weekendkursus fredag og lørdag med fokus på at forstå såvel som arbejde med nogle oplevelsesorienterede metoder med det mål, at skabe en bedre balance både fysisk og psykisk for den enkelte deltager.

Jette Goller Kloth Nieland er autoriseret psykolog med mere end 25 års erfaring. Hun vil på dette kursus sammenfatte sin erfaring fra forskellige traditioner og se på den betydning som forskellige former for stress kan have på den enkelte og familiemæssigt såvel som på erhvervsmæssigt og på organisations niveau.

Kropsbevidsthed og stress

Hvordan kan vi forstå stress, samt hvordan kan vi skabe balance i kroppen både fysisk og mentalt. Hvad fortæller den nyeste forskning og hvordan kan vi bruge det til at øge nærvær og forståelse af egne reaktioner. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte deltager og kan reguleres og udføres efter den enkeltes formåen og lyst.

Programmet vil være bygget op omkring en fast struktur med let opvarmning, enkelt styrketræning med fokus på kroppens reaktioner. Der vil hver gang arbejdes med små temaer efter deltagernes ønsker og afsluttes med en guidet afspænding mentalt eller som en mindful gåtur i naturen.

Mindfulness, hvor naturen bruges til at praktisere mindful adfærd

Megen forskning igennem de sidste 10-12 år peger på, at praktiseringen af mindfulness kan modvirke symptomer på bl.a. stress, angst og depression. Faktisk er der efterhånden solid evidens for det som et ligeværdigt, og i nogle tilfælde bedre, redskab sammenlignet med medicin i behandlingen af disse lidelser. Desuden kan mindfulness fungere som en effektiv forebyggende og trivselsfremmende indsats.

Skovbadning, er et begreb som kommer fra Japan. Det betyder at indtage skovens atmosfære for at øge sit velbefindende.

Undersøgelser viser, at det at tilbringe tid i skoven sænker vores blodtryk, reducerer produktionen af stresshormoner og styrker immunsystemet.

Tegning og maleri for stressramte, en måde at ”nytænke” sit liv på

De fleste mennesker kender til øjeblikke, hvor fordybelsen i en bog, i musik eller naturen bringer energi og glæde – netop sådanne øjeblikke er kreativiteten fyldt med. Det kan ligeledes bruges til at forstå egen verden såvel som til at nedsætte stress. Der arbejdes med det individuelle udtryk og den betydning dette har for den enkelte. Nogle gange sammenligner vi på tværs ud fra et tema.

Abstract

Til udvikling af klinisk psykologiske færdigheder ved brug af videosupervision.

Der er tale om undervisning af praktiske færdigheder som klinisk psykolog.

Fokus er feedback fra kolleger samt video supervision som udtrykker principperne FAIR –

Feedback, Aktivitet, Individualitet og Relevans.

Rammen: supervision med reflekterende team

Indledningsvist viser en behandler de udvalgte klip og fremlægger en analyse deraf. Herefter interviewes behandleren fra det pågældende klip. Vi spørger her nærmere ind til behandlerens oplevelse af kommunikationen samt behandlerens ønsker om input og alternative perspektiver til udfordrende dele deri. I denne snak inddrages de reflekterende teams: ”det anerkendende team” og ”det kreative team” Der er tale om en selvevaluerende læring med feedback fra kolleger og fra supervisor.

Det har vist sig at brugen af videosupervision giver en god forståelse for de behandlerens styrker og svagheder i forbindelse med at udøve terapi.

Der er 4 centrale områder:

  • Optimal læring i praktiske færdigheder
  • Det er præget af mesterlæreprincippet
  • Det bygger på nutidig pædagogik, hvor feedback og videosupervision vægtes højt
  • En praktisk udmøntning af FAIR- principperne

Den største styrke er at terapeuten kan observere sin egen udførelse i supervisionsdelen. Det giver en delt opmærksomhed mellem at udøve færdigheden og sideløbende en selvevaluering. Det er en undervisningsmetode der udfordrer og supplerer de traditionelle mesterlærerprincipper, som tidligere har været praktiseret. Brugen af video har fundamentalt ændret mulighederne for feedback i færdighedstræningen. Dels kan terapeuten iagttage egen udførelse og selvkritisk korrigere fejl tidligt i læringsprocessen, og dels kan terapeuten i fællesskab med et reflekterende team og supervisor gennemgå en allerede udført øvelse og fokusere på muligheder for at forbedre udførelsen. Stadigvæk retrospektivt, men med en optagelse af det, der blev udført, så det er nemmere at forstå og diskutere detaljer, problemer og forbedringsmuligheder.

Der er tale om en læringsmetode som bruges indenfor forskellige faggrupper. Læger bruger den bl.a. i forbindelse med at lære operationsteknikker. I dette forum bruger vi metoden som en læring i personlige færdigheder i forhold til at udføre klinisk psykologisk terapi.

Læring & Medier (LOM) – nr. 16 – 2016, Nørgård et al. 2014, Styrket feedback og FAIR princippet (Harden & Laidlaw 2013; Hattie & Timberley 2007), Donald Schöns teorier om refleksion ” on practice” og refleksion ” in practice”(Schön 2013). Dankelman et al. 2005.

Introduktion til Videosupervision

Videosupervision

  • Praktiske oplysninger
  • Analysen af udvalgte klip
  • Rammer: supervision med reflekterende team
  • Valg af patient

Midtvejsevaluering:

  • Rammen: konstruktiv kritik i reflekterende form
  • Skriftlig evaluering
  • Mundtlig opsamling

Praktiske oplysninger til proceduren før optagelsen:

  • Skriftlig godkendelse til anvendelse af video:

– Patientens tilsagn til anvendelse af videooptagelsen i undervisningsøjemed samt jeres eventuelle separate tilladelse til videre brug af videoen i psykologiundervisningen (med de senere hold).

  • Videoerne skal optages, sekvenser udvælges og analyseres inden de vises for gruppen. Der kan reserveres lokale og optagelses mulighed hos Acindria i god tid. Egen camera kan også bruges.

Praktiske oplysninger til proceduren efter optagelsen:

  • Videoredigering: Videooptagelsen overføres til et USB stik i et anvendeligt og lettilgængeligt format. Relevante klip udvælges – i alt 20 min.
  • Analyse: Analyser kommunikationen og kontakten på de udvalgte og relevante dele af videooptagelsen. Analysen laves primært ud fra tilegnet viden fra psykologiundervisning. Angiv hvornår i optagelsen de forskellige beskrivelser hører til.
  • Aflevering: Aflever 20 min. relevant (og evt. klippet) videooptagelse af patientkontakt og kommunikation samt en ca. 2 A4 siders analyse deraf minimum 2 dage inden videosupervisionen.

Analyse af udvalgte klip:

  • Introduktion:
  • Relevant information om konteksten og sammenhængen, videoklippene er udtaget af (etc. tidligere kommunikation og udvikling af kontakt, særlige og relevante forhold i behandlingen og patientens journal/baggrund).
  • Hvad opleves som udfordrende i de pågældende klip, og hvorledes søges det løst af behandleren
  • Hvad er intentionen, hvad gør behandleren sig umage med?
  • Hvad ønsker behandleren kreative input eller nye perspektiver og ideer til?
  • Case beskrivelse:
  • Hvad sker der i kommunikationen (anvend kommunikationstrekanten som analyseredskab, hvis det er meningsfuldt) og kontakten i løbet af behandlingen. Vær særlig opmærksom på skift i behandlers og patientens nonverbale og verbale udtryk – hvad sker der før og efter skiftet.
  • Undersøg hvorvidt de psykologiske redskaber, I er blevet introduceret for i psykologi- undervisningen, anvendes og i så fald, hvordan det virker i kommunikationen.

Rammer: supervision med reflekterende team:

  • Indledningsvist viser behandleren de udvalgte klip og fremlægger analysen deraf.
  • Herefter interviewes behandleren fra det pågældende klip. Der spørges her nærmere ind til behandlerens oplevelse af kommunikationen samt behandlerens ønsker om input og alternative perspektiver til udfordrende dele deri. I denne snak inddrages de reflekterende teams: ”det anerkendende team” og ”det kreative team”.

Rammer fortsat: De reflekterende teams:

Det anerkendende team:

  • Har til opgave at være opmærksomme på, hvad der går godt i kommunikationen og kontakten under behandlingen. Hvad gør behandleren, og hvordan virker det godt på patienten? Hvor kommer behandlerens gode intention til udtryk?

Det kreative team:

  • Har til opgave at reflektere åbent over, hvad behandleren kunne have gjort anderledes, og hvordan dette evt. ville have virket anderledes. Hvad kunne behandleren alternativt have gjort for at udtrykke det, vedkommende gør sig umage med.

Valg af patient til videosupervision:

Mulige og lærerige valg af patienter til videosupervisionen:

  • Patienter hvormed kommunikationen og dermed vejledningen og behandlingen opleves som udfordrende.
  • Patienter som har særlige behov (jf. forelæsning om angst, opmærksomheds og koncentrations-vanskeligheder samt om motivation) i kommunikationen og vejledningen og derfor kræver lidt ekstra af behandleren.
  • Samlet set patienter, som behandleren kan drage nytte af supervision på
  • Kommunikationer, hvortil behandleren er åben overfor nye perspektiver og input.

Gruppearbejde: Find en spændende patient til jeres behandlergruppe.

  • Diskuter hvilke af jeres patienter, der kan opleves som udfordrende. Hvilke patienter ville være lærerige at få videosupervision på. Udvælg en patient.
  • Hvilke intentioner og mål kunne behandleren have til kommunikationen i den udvalgte behandling.
  • Beskriv relevant information om konteksten og sammenhængen, videooptagelsen vil blive udtaget af.
  • Planlæg om muligt, hvornår optagelsen kan finde sted, og gå i så fald til Rod og bestil tid til lån af kamera med det samme.

Midtvejsevaluering:

  1. Rammen: konstruktiv kritik i reflekterende form
  2. Skriftlig evaluering
  3. Mundtlig opsamling
  4. Konstruktiv kritik i reflekterende form
  • Hav fokus på både, hvad der opleves som fordrende for læringen af de personlige og psykologiske redskaber samt hvad der kunne forbedre eller optimere dem.
  • Vær kreative og reflekter åbent over, hvordan og hvad der eventuelt skal til for at opnå en mere hensigtsmæssig og måske anderledes effekt.
  • Kom gerne med konkrete ønsker om emner og temaer.
  1. Skriftlig midtvejsevaluering:
  • Udfyld individuelt spørgeskemaet til midtvejsevalueringen.
  1. Mundtlig opsamling:
  • Summe grupper på baggrund af udfyldningen af evalueringsskemaet.
  • Opsamling og tilføjelser til evalueringen på plenum.
Jette’s CV